Sejr over Rumænien er et must

Optakt til VM-gyser

Vind eller forsvind fristes man næsten til at sige. Vi SKAL simpelthen have den sejr over Rumænien for at spille os tilbage i gruppen og samtidig få troen på egne evner tilbage, så vi i de resterende kampe kan præstere på et endnu højere niveau. Tror ikke på at vi rent spillemæssigt kommer til at rykke os helt vildt i forhold til opstarten i gruppen, men der hvor vi virkelig skal rykke os for at opnå en kvalifikation til VM er det mentale i forhold til det at score mål. Vi har skabt mere end rigeligt og brændt på det skammeligste i flere tilfælde.

Det paradoksale her er jo at de fleste af os sidder med en fornemmelse af at landsholdet har skuffet i opstarten, hvilket udelukkende skyldes at vi taber på hjemmebane til Montenegro, i en kamp hvor vi målt på spil og chancer burde have vundet med et par stykker. Havde vi haft de 3 point på kontoen havde der været helt andre boller på suppen. Så havde den generelle opfattelse været at opstarten havde været en succes, fordi vi havde skrabet hjemmebanesejrene imod de små hold hjem og at vi kun med nød og næppe havde tabt til Polen på udebane, i en kamp hvor vi med lidt held godt kunne have fået et enkelt point. Sådan er det desværre altid i fodbold, der er ikke langt fra succes til den totale fiasko og fiaskoen lurer vitterligt lige rundt om hjørnet hvis vi ikke formår at vinde på udebane imod Rumænien her Søndag d. 26 Marts.

Det er (næsten) synd for Åge

… og så alligevel ikke, men hvor må det være belastende at se så mange danske spillere levere på topplan i de udenlandske ligaer, for så at falde fuldstændig igennem når de får chancen på landsholdet. Eriksen, Wass, Jørgensen, til dels Vestergaard og Højbjerg, bare for at nævne nogle stykker. Hvorfor ser man blod i øjnene på spillerne i den allerførste kamp på hjemmebane imod Armenien, når de samme spillere møder op til Montenegro-kampen som en flok små piger der er blevet mobbet (Polen som den klare mobber her) ude i skolegården!? Det giver ingen mening og det tyder jo i virkeligheden på en høj selvtillid udadtil, men et lavt lavt selvværd indadtil og en totalt mangel på tro på egne evner når det går lidt skidt. Vi har masser af drenge med hurtigt hår, men ingen mænd med hår på brystet. Det er i virkeligheden en klassisk situation vi står overfor her, det handler om balancen imellem de hårde hunde og de mere teknisk betonede spillere som skal levere assist og mål. Personligt er jeg meget mere til Delaney end Højbjerg, til Corner end til Jørgensen osv osv. Simpelthen fordi vi i forr lang tid nu har set at det flotte fodboldspil ikke giver pote i de vigtige kampe.

Ja jeg er desperat, men hvem ville ikke være det efter en årrække af middelmodige præstationer og et dansk landshold der er gået fra Europæisk elite til røven af fjerde division og en sammenligning med Norge der i min optik kommer tættere og tættere på. NORGE!! JESUS CHRIST.

 

Opstillingen som den burde være

Åge, når du læser det her, så lad være med at se det som skældud, se det i stedet som positiv feedback til hvordan du får Danmark med til VM. Vi har brug for at udnytte det spillerne er gode til, derfor denne lidt skævvredne 3-5-2. Vestergaard har sejlet lidt, men er trods alt bedre end Zanka, så han danner tre på stribe nede bagved med de to lyn (Durmisi og Ankersen) på kanterne som wingbacks og med den danske Pirlo på den defensive midt, grundet hans fantastiske form i øjeblikket. Foran “Pirlo” finder vi masken og Eriksen som er ligeså forskellig i deres spillestil som Iniesta og Thomas Gravesen, hvilket vil give en fin balance i forhold til at blande finesse og hårdt arbejde. Braithwaite er flyvende i øjeblikket og fortjener en plads oppe foran, hvor Jørgensen de sidste par gange han har fået chancen har været på grænsen til det pinlige og mødt op med en attitude vi ikke kan bruge til noget som helst når vi SKAL vinde en svær udebanekamp. Corner er ligeledes bedre på låget og det eneste vi stort set har fået til at fungere i alle kampe indtil nu er at vi kommer frem en masse høje indlæg, som Corner har bedre chancer for at heade ind end Jørgensen har. Braithwaites fart versus Corners hovedspil og energiske stil kan sagtens fungere.

Bemærk i øvrigt at Durmisi ligger en smule højere oppe end Ankersen i den modsatte side, hvilket skyldes at Eriksen har et lidt større frit rum at arbejde i der, som Durmisi med sin fart kan bruge til at rykke i når Eriksen modtager bolden. Delaney falder lidt mere ned i banen i forhold til Eriksen og danner sammen med Pirlo en stabil arbejdsom midte.



Hvad skal der til?

Hvordan får vi vent den synkende skude? Deltag i debatten i kommentarfeltet.


Bliv fodboldblogger på footbloggers.dk – Det er gratis at oprette din egen blog og  du får hjælp til opsætning + fri blogsupport.

⇒ Læs mere om at starte din egen blog her


 

Click on a tab to select how you'd like to leave your comment

    Skriv et svar